Udvikling af samarbejde der skaber brugbare forandringer i dit team.

Teamudvikling består af mange ting og foregår på flere niveauer.

Coaching og teamudvikling.

Der flere måder at igangsætte en konstruktiv udvikling i et team på.

Coaching er en optimal metode til teamudvikling. ligesom når der arbejdes med det store område "personlig udvikling", som jeg i de senere år har kaldt "personlig vækst", er der flere måder at igangsætte en konstruktiv udvikling i et team på.

Lidt humoristisk kan man sige, at den bærende grund til teamudvikling er, at det er langt bedre at være udviklet end indviklet. At det er mere konstruktivt, effektivt og givende at være viklet ud end viklet ind i sagte som usagte regler, mønstre og arbejdsgange.

Uni Coaching udfører teamudvikling på bestilling.

Og skræddersyr altid materiale og emner til det specifikke team, der har brug for teamudvikling.

Behovet for teamudvikling kan komme fra flere kanter.
Medarbejdere kan i mus-samtalerne have givet udtryk for et ønske om teambuilding - teamudvikling.
Lederen eller ledergruppen kan have bemærket et behov for teamudvikling, og i enkelte tilfælde kan kunder overfor leder/ledergruppe have peget på et behov for dette.

Uagtet hvor behovet er startet, er der flere punkter i teamudvikling, der er væsentligt.

  • Teamets aktuelle situation.
  • Teamets historie.
  • Teamets ressourcer.
  • Teamets funktioner.
  • Teamets motivation.
  • Stress og stresshåndtering.
  • Opfattelsen af trygheds- og tillidsniveau.
  • Kommunikationen internt som eksternt.
  • Den faglige/professionelle attitude kontra den for personlige attitude.
  • Lederen som kulturbærer.
  • Teamspirit, samhørighed, begejstringskultur.
  • Feedback og kommunikation.
  • Evaluering og fortløbende redefinering.

Ud fra teamets aktuelle situation, beskrevet af medarbejdere og leder, og nogle gange ud fra et testmateriale, vurderes det, hvor indsatsen skal lægges. Mange gange vil det i teamudvikling være relevant at tage udgangspunkt i det område, der skranter mest og samtidig også fokusere på det område, der virker bedst.

Grunden til denne umiddelbart modsætningsfyldte start er, at det er væsentligt at anerkende og begribe, hvad der trækker teamet ned, og lige så væsentligt er det at anerkende og begribe, hvad der trækker teamet op, også for at kunne se ressourcer og succes-strategier.
For det løfter os at blive klar over, det vi gør, som virker. Og denne viden kan med stor succes anvendes også til de mindre ressourcefyldte områder.

Teamudvikling vil foregå som møder, undervisningsdage og som regel med ledercoaching tilknyttet.
Teamet lærer at kommunikere og give feedback, så en uheldig sladderkultur stoppes, og så fokus på en fortløbende proces, fagligt som menneskeligt, er i højsædet.