Tryghed som en værdi på en arbejdsplads.

Nogle aspekter ved stresshåndtering.

Alt for mange sygemeldinger pga. stress - overbelastning.

Stresshåndtering bliver fremover et af de allervigtigste begreber, både i nutiden og især i fremtiden.

Der er i mit sind ingen tvivl om, at stresshåndtering bliver en af de allervigtigste kompetencer, både i nutiden og især i fremtiden. Jeg tror, at det at forholde sig til at håndtere de stresssignaler, som kan være både på vores arbejdsplads og i vores private liv, bliver betydningsfuldt for os selv og de kommende generationer. Stresshåndtering bliver og er så vigtigt, blandt andet fordi, at ethvert menneske må udforske og lære, hvordan det håndterer stress og ved, hvilke egne evner, mentalt, fysisk og adfærdsorienteret, der er anvendelige og givende, netop for at sikre, at stress nedtones og harmoniske og givende aktioner og reaktioner præger og er en del af vores liv.

JJeg husker tydeligt, at en af mine gamle undervisere på psykologistudiet sagde, at "organisationer og deres værdi er kendetegnet ved de relationer, der er imellem personerne på virksomheden". Det satte mange tanker i gang hos mig. bl.a. fordi det fortæller meget om, at når der er virksomheder med alt for mange sygemeldinger, virksomheder, hvor nogle teams præges af magtkampe eller stress, virksomheder, hvor værdier som respekt, loyalitet, fleksibilitet, tryghed og åbenhed tydeligvis ikke er i spil, ja så påvirker det hele virksomheden og dermed det ønskede udbytte.

Det skorter da heller ikke på dygtige konsulenter, der laver teambuilding med ønsket om at skabe en bedre holdfølelse og korpsånd, så relationerne forbedres, og det er godt. Min erfaring er, at der laves meget godt arbejde, både i virksomheder og i familier, og at det jo altid står sin prøve i hverdagene, som der jo er flest af. For det er her, man bemærker, om de værdier og ønsker, man har, lader sig integrere og bliver en naturlig del af relationer og samarbejde.

Nogle aspekter ved stresshåndtering er:

Store ord, gode værdier - og noget, som vi alle ved.

Kurser inden for stress - stresshåndtering.

Målet med mine kurser og initiativer er at få disse værdier og tiltag gjort så konkrete og overskuelige for den enkelte, at det er overkommeligt og realistisk at implementere dem, så man både i eget liv og i et arbejdsliv er i meget tættere kontakt med at skabe sammenhæng mellem intentioner og adfærd.

Eksempelvis er det godt og gavnligt at have tryghed som en værdi på en arbejdsplads. Og allermest gavnlig er det, når den enkelte selv er klar over, hvordan han/hun skaber og opretholder tryghed, så man føler sig tryg og tilpas uden at skulle kæmpe for det.

På samme måde er det relevant at tale om det at kunne være effektiv uden at blive fortravlet eller stresset. Det er gavnligt at gøre sig klart, hvordan man opnår resultater uden at skulle piske sig selv og uden at gå over i den modsatte grøft og læne sig tilbage og håbe, at andre tager sig af tingene.

Mit ønske er, at det skal være enkelt at igangsætte nye handlemåder.
At det skal være sjovt.
Og at både målet og hvert eneste skridt på vej til målet er givende og værdifuldt.
Der vil i den kommende tid blive lagt mange tekster ind vedr. stresshåndtering bl.a. på min weblog/stress - stresshåndtering. Og du skal være velkommen til at følge med i udviklingen.

Til hovedsiden om Stresshåndtering.