Resultatskabende kognitiv coaching.

Effektiv støtte til problemløsning og personlig udvikling.

Kognitiv coaching hjælper dig til at udvikle dit potentiale og din ydeevne.

Kognitiv coaching genskaber evnen til at tænke mere klart.

Kognitiv coaching er et begreb, der er videreudviklet fra den kognitive terapi. Der, hvor kognitiv coaching adskiller sig fra det terapeutiske felt, er at der i kognitiv coaching orienteres ud fra nutidssituationen og der arbejdes fremad. Således vil der blive brugt meget lidt eller ingen tid på at høre, hvordan man er kommet til et fastlåst punkt. Og der bliver brugt megen tid på at bevidstgøre, hvor man er lige nu, og i hvilken retning man vil bevæge sig.

Den kognitive trekant dækker over:
-
Vores tanker
- Vores kropsfornemmelser
- Vores emotioner/følelser

Det, der sker i den kognitive coaching er, at man afklarer, hvilke tanker, følelser og kropsfornemmelser, der hører til en fastlåst situation. Og herefter definerer hvilke tanker, følelser og kropsfornemmelser, der hører til den ønskede situation.

Og så går arbejdet i gang med at afklare, hvilke kompetencer og strategier, der kan bringes i spil for at personen selv oplever at have redskaber til at bevæge sig imod målet.

  • Et eksempel kunne være:

En pige/kvinde på 19 år har eksamensangst.
Hun beskriver, at hun tænker. "Det vil aldrig gå godt/jeg dumper garanteret/de synes nok, at jeg er dum/jeg vil slet ikke kunne formulere mig og tænk, hvis jeg ryster og har black out".

Pigen beskriver, at hun er bange og modløs, skrækslagen og energiforladt og føler absolut inge selvtillid.
Og beskriver, at hun kan mærke en trykken for brystet og konstant uro i maven kombineret med søvnforstyrrelser.

Når dette er defineret, afklares, hvad pigen mon ønsker sig i stedet.
Hun ønsker, at:

  • Se sig selv som en, der sidder roligt og glad, med tillid til egne evner og eget potentiale og med evnen til at tænke og tale klart og sammenhængende. Pigen kunne tænke sig at hun selv mente, at censor og lærer var interesserede og hjælpsomme.

Pigen beskriver, hvordan disse "ønsketanker" ville gøre hende rolig og afslappet i kroppen, og ville give hende lyst og tro på forberedelsesprocessen og give hende rolige nætter.

Det, som man i kognitiv coaching i et eksempel som det ovenstående gør, er at genskabe evnen til at tænke og tale klart og sammenhængende ved at finde situationer frem, hvor personen har kunnet dette. Man arbejder med at "punktere" de begrænsende overbevisninger og derigennem at generere en bevidst strategi, så personen, når sessionen er overstået, går ud af døren med et helt konkret redskab til at holde fokus på det, hun vil og igen ved, at hun kan.

Den kognitive coaching kan bruges indenfor alle slags præstationer, indenfor alle sammenhænge og relationer og er et gavnende og bevidst værktøj til selv at kunne skabe og opretholde det fokus, der er gavnende.